Bramgås – En Guide til Denne Fascinerende Fugl

Bramgås (Branta leucopsis) er en imponerende fugl, der tidligere kun var en trækfugl i Danmark. Siden 1992 har den dog også etableret sig som ynglefugl i landet, og bestanden er i stigning. Den foretrækker at yngle på Saltholm, Bornholm og i Sønderjylland, mens den på sin vej mod vinterkvarteret i Holland raster ved Vadehavet, i Vestjylland og ved Møn. Et stigende antal bramgæs vælger nu at overvintre i Danmark, og mere end 100 par yngler her i landet.

Levevis

Bramgås er knyttet til strandenge og kulturgræsarealer, hvor den lever primært af græsser og grønne skud på vintersæd. For at et område skal være egnet som yngle- og rastested for bramgås, kræves lav vegetation og mulighed for at placere reden på steder, hvor rovdyr som ræve ikke kan nå den, f.eks. på små øer. Uforstyrrede redemuligheder er afgørende for ynglesucces.

Beskyttelse og Hjælp til Bramgås

Det er vigtigt at bevare bramgåsen og dens levesteder. Græsning eller høslæt på fødesøgningsarealerne kan bidrage til at sikre det nødvendige lavtvoksende vegetationsdække. Undgå at forstyrre reden fra midten af marts til slutningen af maj, og skab store sammenhængende arealer med strandeng eller kulturgræsareal for at gøre områder egnet som rasteområder for trækkende bramgæs.

Bevaringsstatus og Vigtigheden af Bramgåsen

Bramgåsen er beskyttet under forskellige internationale konventioner og direktiver, herunder Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bonn-konventionen og Natura 2000. Det er afgørende at respektere disse beskyttelsesforanstaltninger for at bevare denne smukke fugl og dens levesteder.

Yderligere Information

Vil du vide mere om bramgåsen og dens aktuelle bestandsudvikling? Besøg Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside for detaljeret information. Du kan også indberette dine observationer af bramgås og andre arter i den danske natur på artsportalen.

Bramgåsen er en fascinerende fugl, der beriger vores natur med sit tilstedeværelse. Lad os alle bidrage til at beskytte den og dens levesteder for kommende generationer. – Naturentusiast

Vær med til at sikre bramgåsens trivsel og fortsatte tilstedeværelse i Danmark ved at respektere dens levesteder og beskyttelsesstatus. Sammen kan vi bevare denne smukke fugl for kommende generationer.

Bramgås: En fascinerende fugl i Danmark

Bramgåsen, også kendt som Branta leucopsis, har en spændende historie i Danmark. Tidligere var den kun en trækfugl, men siden 1992 har den også slået sig ned som ynglefugl, og bestanden er stigende. Den trives især på Saltholm, Bornholm og i Sønderjylland. På sin rejse til vinterkvarteret i Holland raster en stor del af fuglene ved Vadehavet, i Vestjylland og ved Møn. Et stigende antal bramgæs vælger nu at overvintre i Danmark, og mere end 100 par yngler her i landet.

Levevis

Bramgåsen trives på strandenge og kulturgræsarealer, hvor den lever af græsser og grønne skud på vintersæd. For at trække bramgås til et område skal vegetationen være lav, og reden skal være placeret uden for rævers rækkevidde. En uforstyrret rede er afgørende for succesfuld yngling.

Beskyttelse af Bramgåsen

Bramgåsen er beskyttet ifølge flere internationale regler såsom Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bonn- og Bern-konventionen samt Natura 2000. For at hjælpe bramgåsen kan man græsse eller høste på fødesøgningsarealerne for at bevare det lavtvoksende vegetation, som arten trives i. Det er også vigtigt at undgå at forstyrre reden fra marts til maj.

Bevaringsstatus og Hjælp til Bramgås

Bevaringsstatus: Kriterierne for gunstig bevaringsstatus og hvordan du kan indberette fund af arter i den danske natur.
Beskyttelse: Bramgåsen er opført på flere internationale lister og er fredet.
Hvordan kan du hjælpe? Ved at sikre egnede fødesøgningsarealer og undgå forstyrrelser af reden.

Aktuelt om Bramgåsen

Bramgåsbestanden i Danmark er i konstant stigning, og det er glædeligt at se flere af disse fascinerende fugle i vores landskab.

Konklusion

Bramgåsen er en vigtig del af Danmarks natur, og det er opmuntrende at se bestanden vokse. Ved at respektere deres leveområder og undgå forstyrrelser kan vi alle bidrage til at bevare denne smukke art i vores land.

Danske Fugle, der ligner Bramgås

I Danmark kan du finde flere fuglearter, der minder om bramgåsen, Branta leucopsis. Bramgåsen har etableret sig som ynglefugl i landet siden 1992 og er nu i stigning. Den foretrækker områder som Saltholm, Bornholm og Sønderjylland til yngling, og en stigende del af bestanden overvintrer også i Danmark. Ligesom bramgåsen lever disse fugle af græsser og lever i vådområder.

Taffeland (Aythya ferina)

Taffelandet minder om bramgåsen med sin størrelse og farver. Den har en mørk krop, brun hoved og hvidt bryst. Taffelandet er en dykkende and, der trives i søer og vandløb, hvor den lever af planter, frø og smådyr. Den kan ofte ses i flokke, også sammen med bramgæs.

Grågås (Anser anser)

Grågåsen ligner bramgåsen i sin størrelse og generelle udseende med grå krop og lyse partier på vingerne. Grågåsen er almindelig i Danmark og foretrækker kulturarealer og søer. Den lever af græsser og plantedele og kan ses i store flokke, især om vinteren.

Kanadagås (Branta canadensis)

Kanadagåsen er en stor gås med sort hoved og hals samt lyse kinder. Den minder om bramgåsen i størrelse og adfærd. Kanadagåsen lever også af græs og planter og findes i Danmark året rundt, især i kystnære områder og søer.

Opsamling

Disse danske fuglearter, herunder taffeland, grågås og kanadagås, minder om bramgåsen både i udseende og levevis. De trives i vådområder og lever af græsser og plantedele. Ved at besøge naturreservater og søer i Danmark kan du få chancen for at opleve disse smukke fugle i deres naturlige miljø.

Hvor er bramgås typisk lokaliseret i Danmark?

Bramgåsen, også kendt som Branta leucopsis, har tidligere kun været en trækfugl i Danmark, men siden 1992 har den også været til stede som ynglefugl. Den yngler primært på Saltholm, Bornholm og i Sønderjylland, og under sin rejse til vinterkvarteret i Holland raster mange bramgæs ved Vadehavet, i Vestjylland og ved Møn.

Hvordan er bramgåsens kost og leveområder beskrevet?

Bramgåsen lever hovedsageligt af græsser og grønne skud på vintersæd. Den er tilknyttet strandenge og kulturgræsarealer. For at være egnet som yngle- og rastested for bramgås skal området have lav vegetation, mulighed for placering af reden uden for ræves rækkevidde, f.eks. på små øer, samt uforstyrrede redelokaliteter for at sikre ynglesucces.

Hvordan beskrives den aktuelle bestandsudvikling af bramgås i Danmark?

Bramgåsbestanden i Danmark har været i stigning siden 1992, hvor den begyndte at yngle i landet. I dag yngler over 100 par bramgæs i Danmark, primært på udvalgte lokaliteter som Saltholm, Bornholm og i Sønderjylland.

Hvilke forholdsregler kan man tage for at hjælpe bramgås?

Græsning eller høslæt på fødesøgningsarealerne kan bidrage til at opretholde lav vegetation, som er afgørende for bramgåsens fourageringsmuligheder. For at sikre ynglesucces er det vigtigt at undgå forstyrrelse omkring reden fra midten af marts til slutningen af maj. Store sammenhængende områder med strandeng eller kulturgræsareal kan også bidrage til at skabe egnede rasteområder for trækkende bramgæs.

Hvilke beskyttelsesforanstaltninger er bramgås underlagt i henhold til lovgivningen?

Bramgåsen er beskyttet i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bonn-konventionen, Bern-konventionen og Natura 2000. Den er opført på Bilag I til Fuglebeskyttelsesdirektivet, Liste II under Bonn-konventionen og Bern-konventionen og er dermed fredet i Danmark.

Hvordan kan man identificere områder egnet til yngle- og rastesteder for bramgås?

Egnet habitat for bramgås involverer lav vegetation, mulighed for placering af reden uden for ræves rækkevidde og uforstyrret yngleområder. Strandenge og kulturgræsarealer er typiske lokationer, hvor bramgåsen trives.

Hvilken rolle spiller Danmark i bramgåsens træk- og ynglecyklus?

Danmark har fået en stigende betydning for bramgåsen, da den siden 1992 også er begyndt at yngle i landet. Flere bramgæs raster på deres vej til vinterkvarteret i Holland ved Vadehavet, i Vestjylland og ved Møn, og en stigende del af bestanden overvintrer nu i Danmark.

Hvordan kan mennesker bidrage til at beskytte bramgåsens levesteder?

Bevaring af græsnings- og høslætspraksis på fødesøgningsarealer og undgåelse af forstyrrelser omkring redelokaliteter er vigtige initiativer for at beskytte bramgåsens levesteder. Oprindelig vegetation og lave dækningsmønstre er afgørende for at sikre egnede fourageringsområder for bramgæs.

Hvad er betydningen af Natura 2000 for bramgåsens bevaring i Danmark?

Bramgåsen er en beskyttet art under Natura 2000, hvilket betyder, at der er særlige krav og foranstaltninger for at bevare dens levesteder og yngleområder i Danmark. Dette skal sikre, at bramgåsens bestand fortsat kan trives og bevare sin tilstedeværelse i landet.

Hvordan kan offentligheden bidrage til at overvåge og beskytte bramgås?

Offentligheden kan bidrage til beskyttelsen af bramgås ved at indberette observationer og fund af arten til relevante myndigheder og naturorganisationer. Dette bidrager til overvågning af bestandene og til at identificere vigtige områder, hvor bramgåsen lever og yngler.

Gråsæl – En Fascinerende Havdyr • Spættet sæl: Danmarks mest almindelige sælart • Dådyr: En Mellemstor Hjort med Skønhed og Elegance • Rødel: Et unikt træ i den danske natur • Nordmannsgran: En Guide til Danmarks Mest Almindelige Juletræ • Europæiskål – En fascinerende havskabning • Alt du behøver at vide om Lind-træet • Vildsvinet: Et fascinerende dyr i naturen • Hvepse: En Guide til Danmarks Fascinerende Insekter • Europæiskål – En fascinerende havskabning •