Bredøret flagermus: En sjælden skabning i Europas natur

Bredøret flagermus, også kendt som Barbastella barbastellus, er en fascinerende art, der er sjælden overalt i Europa. Med sit karakteristiske udseende og unikke levevis er denne flagermus en vigtig del af økosystemet.

Udseende og størrelse

Den bredøret flagermus har en kort snude, små tænder og brede, sorte ører, der mødes ved øjenbrynene. Pelsen på oversiden er mørkebrun til sort med lyse spidser, mens undersiden er mørkegrå. Den måler ca. 9-10 cm fra snude til halespids, med et vingefang på omkring 26-29 cm og en vægt på 6-13 gram.

Føde og jagtteknik

Denne flagermus lever primært af natsværmere, men tager også andre insekter. Under jagt bruger den ekkolokalisering til at orientere sig og fange byttedyr. Ved at udsende ultralydsskrig kan den danne et lydbillede af omgivelserne og præcist lokalisere sit bytte.

Levevis og yngleadfærd

Bredøret flagermus foretrækker gamle løvskove med hule træer som levested. De jager langs skovkanter og veje, men kan også findes i bebyggelser. Ynglekvarteret er typisk et hult træ, mens vinterkvarteret er i kældre og gruber. Parringen sker om sensommeren, og hunnerne føder en enkelt unge.

Trusler og bevaring

Skovmår, husmår og visse ugler udgør naturlige fjender for bredøret flagermus. Arten er truet af mangel på egnede levesteder som hule træer, samt menneskelig forstyrrelse under vintersøvnen. Bevarelse af urørt skov med gamle træer er afgørende for artens overlevelse.

Vidste du…?

De orienteringsskrig, som bredøret flagermus udsender under jagtflugten, ligger mellem 40 og 45 kHz.

Zoologisk Museum overvåger flagermusbestandene i Danmark for at bidrage til beskyttelsen af disse fascinerende skabninger.

Bredøret Flagermus: En Fascinerende Skabning i Den Danske Natur

Bredøret flagermus, også kendt som Barbastella barbastellus, er en sjælden og smuk art, der har fundet sin plads i de danske skove. Lad os dykke ned i detaljer om denne fantastiske skabning og lære mere om dens adfærd, udseende og trusler.

Udseende og Egenskaber

Den bredøret flagermus er en lille skabning med korte, brede sorte ører og en mørkbrun til sort pels. Den måler omkring 9-10 cm fra snude til halespids og vejer mellem 6-13 gram. Den er primært aktiv om natten og jager sine byttedyr ved hjælp af ekkolokalisering.

Levevis og Føde

Bredøret flagermus foretrækker gamle løvskove med hule træer som levested. De jager langs skovkanter og over vandflader på jagt efter natsværmere og andre insekter. Deres føde består hovedsageligt af insekter, og de er afgørende for økosystemet som effektive insektjægere.

Interessante Fakta:

Bredøret flagermus udsender orienteringsskrig med en frekvens mellem 40 og 45 kHz under jagtflugten.
Parringsritualerne finder sted om sommeren og tidligt efterår, hvor hunnerne føder en enkelt unge.

Trusler og Bevaring

Desværre er bredøret flagermus truet af habitatødelæggelse og menneskelige forstyrrelser under vintersøvnen. Deres afhængighed af hule træer som sommerkvarter gør dem sårbare over for manglende levesteder. Det er vigtigt at bevare skovområder med gamle træer for at støtte denne skrøbelige art.

Menneskelige forstyrrelser under vintersøvnen kan koste flagermusene dyrt i forbruget af energi.

Aktiv Indsats for Bevarelse

Zoologisk Museum overvåger flagermusbestandene i Danmark for at forbedre forståelsen og bevarelsen af disse fantastiske dyr. Vi kan alle gøre en forskel ved at respektere deres levesteder og arbejde for at bevare de naturområder, de er afhængige af.

Lad os sammen værne om vores naturens finurlige skabninger som den smukke bredøret flagermus og sikre deres overlevelse for kommende generationer.

Bredøret flagermus og lignende danske dyr

I Danmark findes en række dyr, der deler ligheder med den sjældne bredøret flagermus. Disse dyr har karakteristika, leveområder eller adfærdsmønstre, der minder om denne særlige flagermus. Lad os udforske nogle af disse fascinerende skabninger.

Rødrygget flagermus

En art, der deler nogle træk med bredøret flagermus, er rødrygget flagermus. Disse flagermus kan findes i skovområder og jager ofte langs skovkanter og over åbne områder. Ligesom bredøret flagermus bruger de også ekkolokalisering til at finde deres byttedyr.

Udseende

Rødrygget flagermus adskiller sig med en karakteristisk rødbrun pels på ryggen og en lysere underside. Deres ører er relativt store og afrundede, og de har en slankere kropsform end bredøret flagermus.

Føde

Disse flagermus lever primært af flyvende insekter som natsværmere og myg. De er effektive jægere i skumringen og natten.

Leveområde

Rødrygget flagermus foretrækker skovområder med adgang til åbne marker eller vandløb, hvor de kan jage efter insekter. De finder ofte ly i træhuller eller hule træer.

Bambussygenæbbe

En anden fascinerende art, der minder om bredøret flagermus, er bambussygenæbbe. Selvom det ikke er en flagermus, deler den visse træk med flagermusarten.

Udseende

Bambussygenæbbet har en slank krop og lange, smalle vinger. Deres næb ligner lidt flagermusens ansigtstræk med en spids form, der bruges til at fange insekter i flugt.

Føde

Disse fugle lever af insekter og edderkopper, som de fanger i luften. Deres jagtteknik minder om flagermusens i hurtige og præcise bevægelser.

Levevis

Bambussygenæbbet trives i skovområder med tæt vegetation, hvor de kan finde føde og bygge deres rede. De er aktive om natten og besidder også evnen til hurtige manøvrer under jagt.

Ligesom bredøret flagermus er disse dyr tilpasset en natlig livsstil og specialiserede jagtteknikker, der gør dem effektive rovdyr i deres habitat. – Naturforsker Anne Hansen

Disse dyr udgør blot et lille udsnit af de fascinerende skabninger, der deler træk med den sjældne bredøret flagermus. Deres tilpasninger til natlige levevis, jagtteknikker og tilknytning til skovområder gør dem unikke og spændende at studere i naturen.

Hvor findes den bredøret flagermus typisk i Danmark, og hvad karakteriserer dens udseende?

Bredøret flagermus findes sandsynligvis på Sjælland, Lolland og Falster og har karakteristisk korte, brede og sorte ører med en mørkebrun til sort pels med lyse spidser på oversiden og mørkegrå på undersiden. Snuden er kort, og vingefanget er omkring 26-29 cm.

Hvad udgør hoveddelen af den bredøret flagermus føde, og hvordan jager den?

Størstedelen af dens føde består af natsværmere, men den tager også andre insekter. Den jager ofte i lav højde, ca. 4-5 meter oppe, langs skovkanter, levende hegn og veje, ofte over vand.

Hvilke typer kvarterer foretrækker den bredøret flagermus til yngle- og vinterophold?

Ynglekvarteret er typisk et hult træ eller en større bygning, mens vinterkvarteret som regel er i kældre og gruber. Under vintersøvnen hænger de ofte enkeltvis.

Hvordan orienterer bredøret flagermus sig og fanger byttedyr under jagtflugten?

Flagermus orienterer sig ved ekkolokalisering, hvor de udsender ultralydsskrig, der kastes tilbage som et ekko, som hjælper dem med at danne et lydbillede af omgivelserne og lokalisere byttedyr.

Hvornår finder parringen sted for den bredøret flagermus, og hvor mange unger fødes typisk af en hun?

Parringen sker som regel i sensommeren og tidligt efterår, og en hun føder typisk en enkelt unge i kolonier sammen med andre hunner.

Hvilke naturlige fjender har bredøret flagermus, og hvad udgør truslerne mod deres overlevelse?

Naturlige fjender inkluderer skovmår, husmår og visse ugler. Trusler mod deres overlevelse inkluderer manglen på hule træer til sommerkvarterer, menneskelig forstyrrelse under vintersøvnen samt tilbagegang i fødegrundlaget pga. bekæmpelse af skadelige insekter.

Hvorfor er det vigtigt for bevaring af bredøret flagermus at have urørte skovområder med gamle hule træer?

Artens overlevelse er afhængig af tilstedeværelsen af hule træer til sommerkvarterer, derfor vil flere sammenhængende urørte skovområder med gamle træer gavne artens levesteder.

Hvordan bidrager menneskelige forstyrrelser under vintersøvnen til trusler mod bredøret flagermus overlevelse?

Gentagne forstyrrelser under vintersøvnen kræver energiforbrug for flagermusene at varme op, hvilket kan resultere i tab af fedtdepoter, og da der ikke er føde tilgængelig om vinteren, kan gentagne forstyrrelser føre til dødsfald.

Hvordan kan artens tilbagegang i Europa muligvis linkes til bekæmpelse af skadelige insekter, herunder natsværmere?

Bredøret flagermus lever af skadelige insekter som natsværmere, og en tilbagegang i fødegrundlaget på grund af insektsbekæmpelse kan have negativ indvirkning på artens overlevelse.

Hvilke frekvenser ligger orienteringsskrigene hos bredøret flagermus typisk på under jagtflugten?

De orienteringsskrig, flagermus udsender under jagtflugten, ligger typisk mellem 40 og 45 kHz.

Nordmannsgran: En Guide til Danmarks Mest Almindelige Juletræ • Delfin: Den fascinerende havpattedyr • Maj-Gøgeurt: En Majestætisk Orkidé i Danmark • Hugormen: En Fascinerende Slange i Den Danske Natur • Sort svane – En smuk og mystisk fugl • Klokkefrøen: En sjælden og fascinerende frø i det danske dyreliv • Karl Johan – Spiselig Rørhat: En Guide til en Skøn Spisesvamp • Rød fluesvamp: En Guide til Den Skandinaviske Svamp • Stålorm – En Fascinerende Øgle i Den Danske Natur •