Digesvalen: En Fascinerende Sommergæst i Danmark

Den danske natur byder på en mangfoldighed af dyreliv, og en af de mest fascinerende skabninger, der besøger os om sommeren, er digesvalen. Lad os dykke ned i verdenen af denne lille og livlige fugl, der bringer liv og glæde til vores landskab.

Om Digesvalen

Den videnskabelige betegnelse for digesvalen er Riparia riparia. Den er en almindelig sommergæst og trækgæst i Danmark, der ankommer som den første svale om foråret, undertiden allerede i begyndelsen af april. Digesvalerne fordeler sig til deres synlige kolonier nær vand i grusgrave, kystklinter, stejle åbrinker og andre steder, hvor de travlt udbygger deres redehuller eller graver nye. Bestanden er blevet påvirket af klimaforandringer, men synes nu at være stabil, om end noget fluktuerende.

Udseende

Digesvalen er den mindste og lyseste af Danmarks svaler. Den har en brunlig farve, kortere hale og mindre kløftede halespidser end andre svalearter. Med en længde på 12-13 cm og et vingefang på 26-29 cm vejer den omkring 13-14 g. Den flyver hurtigt og let, og dens flugt er karakteriseret ved perioder med aktive vingeslag, der veksler med glideflugt.

Levevis

Digesvalen yngler kolonivistisk i lodrette, sandede skrænter som grusgrave, kystklinter og ved søbredder. Reden graves ud i nogle meters højde, og reden fores med strå og fjer. Den lægger typisk 4-5 æg med en rugetid på 14 dage og opfostrer ungerne i 19 dage. Digesvalerne fouragerer gerne i flokke over vand på jagt efter insekter og overnatter kollektivt i tagrørsbevoksninger.

Føde

Denne lille svale fouragerer primært over vand og langs stranden på insektjagt. Den spiser gerne myg og andre småinsekter, der er knyttet til vandmiljøer. Digesvalen er en vigtig del af økosystemet, da den hjælper med at regulere insektbestanden i naturen.

Vidste du…?

Forekommer overvejende i lavlandet, men lever i Schweiz i op til 900 meters højde. I Danmark yngler arten også i murværket på de gamle søforter ud for København.

Beskyttelse af Digesvalen

Digesvalen er en fredet art, og det er vigtigt at respektere dens levesteder og yngleområder. Hvis du observerer digesvalen i naturen, kan du indberette dine fund på artsportalen for at bidrage til overvågning og beskyttelse af arten.

Den danske natur er rig på biodiversitet, og digesvalen er en af de mange skatte, vi har glæden af at opleve. Lad os sammen værne om vores dyreliv og skabe en bæredygtig fremtid for alle vores fantastiske arter.

Alt hvad du behøver at vide om den fascinerende Digesvale

Den lille fugl Digesvale (Riparia riparia) er en almindelig sommergæst og trækgæst i Danmark. Den ankommer som den første svale om foråret, undertiden allerede i begyndelsen af april. Digesvalerne finder deres synlige kolonier nær vand i grusgrave, kystklinter, stejle åbrinker og andre lignende steder, hvor de ivrigt bygger deres redehuller eller graver nye. Selvom bestanden har oplevet en kraftig tilbagegang siden slutningen af 1970erne på grund af tørke i deres vinterområder i Nordafrika, synes den danske bestand nu at være stabil, selvom den er lidt fluktuerende.

Udseende

Digesvalen er den mindste og lyseste af Danmarks svaler. Den har en brunlig farve, en kortere og mindre kløftet hale end andre svalearter, en mat gråbrun overside med lidt mørkere håndsvingfjer, og en hvid underside med et bredt, gråbrunt brystbånd. Den måler typisk mellem 12-13 cm i længden, med et vingefang på 26-29 cm og vejer omkring 13-14 gram. Den flyver hurtigt og let, glider mindre end andre svaler og dens flugt er urolig og flaksende. Stemmen består af et svagt, lidt snurrende kald og en ensformig, hæs sang.

Levevis

Digesvalen yngler i kolonier i lodrette, sandede skrænter såsom grusgrave, kystklinter og ved søbredder. Reden graves ud i nogle meters højde og består af et udvidet kammer i enden af et rør. Digesvalen lægger typisk 4-5 æg og har en rugetid på 14 dage samt en opfostretid på 19 dage. Den fouragerer i flokke over damme, søer og åer på insektjagt og langs stranden samt i klitter og på strandenge.

Fun Facts

  • Vidste du at… Digesvalen lever primært i lavlandet, men findes også i Schweiz i op til 900 meters højde.
  • Vidste du at… I Danmark yngler digesvalen også i murværket på de gamle søforter ud for København.

Digesvalen er en fascinerende fugl med sin unikke adfærd og udseende, og dens tilstedeværelse bidrager til den biologiske mangfoldighed i Danmark, – Naturhistorisk Forening.

Ynglebestand 10.000-40.000 par
Æggelæggelse 4-5 æg
Rugetid 14 dage
Opfostertid 19 dage

Sådan er digesvalen beskyttet

Digesvalen er en fredet art, og det er vigtigt at indberette dine fund af arter i den danske natur på artsportalen for at beskytte og bevare dens levesteder.

Så næste gang du ser en Digesvale, så husk at værdsætte denne fantastiske fugls tilstedeværelse og dens vigtige rolle i økosystemet!

Danske dyr lignende digesvalen

I Danmark har vi en række fascinerende dyrearter, der minder om den elegante digesvale. Disse dyr deler forskellige træk og adfærdsmønstre, der gør dem lige så interessante at studere og observere. Lad os udforske nogle af disse fantastiske skabninger:

**Digesvale (Riparia riparia)**

Den danske digesvale er en almindelig sommergæst og trækgæst, der ankommer tidligt om foråret og forlader landet igen om efteråret. Med en bestand på 10.000-40.000 par er denne lille og lyse svalerytter en velkendt art i Danmark. Den yngler kolonivistisk i lodrette, sandede skrænter og lever primært af insekter, som den fanger over vand.

**Lignende danske dyr:**

  • Bysvale (Delichon urbicum) : En mindre svalerytter med en karakteristisk blåsort farve og hvidt bryst. Bysvalen yngler gerne i byområder og lever primært af luftbårne insekter.
  • Mårhund (Nyctereutes procyonoides) : En fremmed art i Danmark, der minder om digesvalen med dens brunlige farve og tilpasningsevne til forskellige levesteder. Mårhunden er en skarp jæger og er blevet etableret i flere områder i landet.
  • Gråkrage (Corvus cornix) : En intelligent krageart, der deler digesvalens sociale adfærd og tilpasningsevne. Gråkragen er en altædende fugl, der trives i forskellige miljøer.

At observere disse fantastiske dyr i naturen giver os et unikt indblik i dansk dyreliv og deres værdifulde rolle i økosystemet.

**Beskyttelse af dyrearter**

Det er vigtigt at værne om vores lokale dyrearter og beskytte deres levesteder. Ved at respektere naturen og indberette dine observationer af arter på Artsportalen bidrager du til bevarelsen af Danmarks biodiversitet.

**Vidste du?**

Digesvalen lever også i murværket på de gamle søforter ud for København, hvilket viser dens evne til at tilpasse sig forskellige levesteder og forhold.

Observér disse skønne dyr i naturen og sæt pris på den unikke dyreliv, vi har her i Danmark. Lad os sammen værne om vores lokale fauna og skabe en bæredygtig fremtid for alle vores skønne arter.

Hvor er Digesvalen almindelig sommergæst og trækgæst i Danmark, og hvornår ankommer den typisk?

Digesvalen er almindelig ved vand i grusgrave, kystklinter, stejle åbrinker og andre steder. Den ankommer som den første svale om foråret, undertiden allerede i begyndelsen af april.

Hvordan adskiller Digesvalens udseende sig fra andre svalearter?

Digesvalen er den mindste og lyseste svaleart i Danmark. Den har en brunlig farve, kortere og mindre kløftet hale, og dens overside er mat gråbrun med et brunt brystbånd på undersiden.

Hvorfor er Digesvalens bestand aftaget siden slutningen af 1970erne?

Nedgangen i Digesvalens bestand skyldes primært tørke i overvintringsområderne i Sahel-regionen i Nordafrika, hvor mange af dem overvintrer.

Hvornår og hvorfor forlader Digesvalen Danmark, og hvor overvintrer den?

Digesvalen forlader Danmark i september og overvintrer i tropisk Afrika. Den forlader landet på grund af den kommende vinter og søger varmere klimaer i Afrika.

Hvordan er Digesvalens flyveadfærd, og hvordan flyver den i forhold til andre svalearter?

Digesvalen flyver hurtigt og let, og den glider mindre end andre svalearter. Flugten er urolig og flaksende, med perioder af aktiv vingeslag og glideflugt, der accelereres når den er på vej til nattestedet eller hvis der er fare.

Beskriv Digesvalens ynglepraksis og -steder.

Digesvalen yngler med kolonier i lodrette, sandede skrænter såsom grusgrave, kystklinter og morænebrinker. Den graver redehuller på flere meters højde, og reden er typisk foret med strå og fjer.

Hvad er Digesvalens føde, og hvordan jager den?

Digesvalen fouragerer gerne i flokke over vand på jagt efter mange flyvende insekter såsom myg og små insekter. Den jager typisk ved søer, åer og andre steder med insekter.

Hvad er rugetiden for Digesvalens æg, og hvor længe tager det at opfostre ungerne?

Rugetiden for Digesvalens æg er omkring 14 dage, og det tager omkring 19 dage at opfostre ungerne. De kan have op til to kuld om året.

Hvor er Digesvalen især beskyttet, og hvordan kan man bidrage til naturbeskyttelse?

Digesvalen er fredet, og det er vigtigt at indberette observationer af arten for at bidrage til naturbeskyttelse og overvågning af bestanden. Dette kan gøres på artsportalen.

Hvilken anden interessant information kan nævnes om Digesvalen?

Digesvalen findes primært i lavlandet, men i Schweiz kan den findes i op til 900 meters højde. I Danmark yngler den også i murværket på de gamle søforter ud for København.

Insekter: Naturens Lille Vidundere • Alt du behøver at vide om Havtorn • Dådyr: En Mellemstor Hjort med Skønhed og Elegance • Skovflåten: En Guide til at Forstå denne Blodmide • Vinbjergsneglen: Danmarks Største Snegl • Alt du behøver at vide om Spidsløn-træet • Havskildpadder: En sjælden gæst i Danmark • Minken: Et rovdyr med unikke egenskaber • Den Majestætiske Skarv: En Dybdegående Guide • Løvfrøen: En Guide til Danmarks Grønne Klatrefrø •