Klokkefrøen: En sjælden og fascinerende frø i det danske dyreliv

Klokkefrøen, også kendt som Bombina bombina, er en lille og varmekrævende frø, der tidligere var udbredt over store dele af Danmark, men nu kun findes i små bestande på udvalgte øer. Lad os dykke ned i denne fascinerende skabning og lære mere om dens udseende, levevis og betydning for vores økosystem.

Udbredelse

Klokkefrøen findes primært i det sydøstlige Danmark, med otte til ni bestande på i alt ca. 2.000 individer. Tidligere var den mere udbredt, især i den østlige del af landet. Den trives bedst på øer i Det Sydfynske Øhav, på Østfyn, nogle øer omkring Sjælland og enkelte steder på Sydsjælland.

Udseende

Den lille klokkefrø har en vortet, tudseagtig hud med øjne placeret højt oppe på hovedet. Den kan kendes fra skrubtudsen på sine trekantede pupiller, hvor spidsen peger nedad. Med en længde på op til 5,5 cm har den en brun overside med sorte pletter og en karakteristisk blåsort underside med farverige pletter.

Føde

Klokkefrøen ernærer sig primært af myggelarver, insekter, edderkopper, biller og orme, som den finder både i vandet og på land. Den spiller en vigtig rolle i økosystemet ved at holde insektpopulationer i skak.

Levevis

Klokkefrøen trives i åbne landskaber med græs, blomster og spredte træer, hvor den kan finde egnede ynglesteder ved vandhuller. Den vandrer ned til vandhullerne i april og maj for at yngle og lægger op til 700 æg i klumper omkring lodrette plantestængler.

Efter yngletiden vandrer klokkefrøerne til andre vandhuller og overvintrer i musehuller eller under trærødder. De har et giftforsvar, hvor de udskiller en giftig slim gennem huden, der kan forårsage ubehag, hvis man kommer i kontakt med den.

Beskyttelse af klokkefrøen

Da klokkefrøen er en truet art i Danmark, er det vigtigt at beskytte dens levesteder og sikre, at bestandene ikke svinder yderligere. Gennem bevaringsprojekter og naturpleje kan vi bidrage til at bevare denne unikke frø i vores natur.

Klokkefrøen er en vigtig del af vores økosystem og fortjener vores opmærksomhed og beskyttelse. – Naturforkæmperen Lars Jensen

Med sin karakteristiske udseende og vigtige rolle i naturen er klokkefrøen en art, der fortjener at blive bevaret og respekteret. Lad os sammen arbejde for at sikre dens overlevelse i de danske landskaber.

Klokkefrøen: En Fascinerende Danske Amfibie

Klokkefrøen, også kendt som Bombina bombina, er en lille og varmekrævende frø, der tidligere var udbredt på de danske øer, men nu kun findes på udvalgte steder i det sydøstlige Danmark. Med sit unikke udseende og interessante levevis er klokkefrøen en spændende skabning at stifte bekendtskab med.

Udseende

Denne frø har en vortet hud og karakteristiske øjne, der sidder højt på hovedet. Den blåsorte underside med orange, røde eller gule pletter gør det let at skelne individuelle klokkefrøer fra hinanden. Hannerne har en kvækkepose i yngletiden, der kan pustes op og give lyd fra sig, som minder om gøgens kukken.

Føde

Klokkefrøen ernærer sig primært af myggelarver, insekter, edderkopper, og orme. Den er en vigtig del af økosystemet og bidrager til at kontrollere skadedyrsbestanden i sit miljø.

Levevis

Klokkefrøen trives bedst i åbne landskaber med græs og spredte træer. Den foretrækker at yngle i vandhuller, hvor solen kan varme vandet op, men den bevæger sig også på landjorden for at finde føde eller egnede overvintringssteder.

Yngletid og Parringsadfærd

Hunnerne lægger æg i vandhuller om foråret, og hannen beskytter æggene. Efter yngletiden vandrer klokkefrøerne ofte til andre vandhuller for at finde føde eller nye levesteder.

Giftforsvar

Det er vigtigt at være forsigtig omkring klokkefrøen, da den udskiller en giftig slim gennem huden. Berøring kan resultere i ubehag eller irritation, så det anbefales altid at vaske hænderne grundigt efter kontakt.

Bevaring

Med kun otte til ni bestande tilbage i Danmark er klokkefrøen en truet art. Det er afgørende at beskytte deres levesteder og sikre, at de fortsat trives i naturen.

Opdagelsen af en klokkefrø i naturen er altid en glædelig oplevelse, og det understreger vigtigheden af at bevare vores dyrelivs mangfoldighed.

Med deres unikke udseende og fascinerende levevis beriger klokkefrøen vores natur og fortjener vores respekt og beskyttelse.

Klokkefrøen: En unik dansk frø

I det sydøstlige Danmark findes den sjældne og charmerende klokkefrø (Bombina bombina). Med sit karakteristiske udseende og interessante levevis er klokkefrøen en fascinerende art, der fortjener vores opmærksomhed. Lad os dykke ned i detaljerne om denne lille varmekrævende frø, der engang var langt mere udbredt i Danmark.

Udseende og kendetegn

Den lille klokkefrø bliver ikke længere end 5,5 cm og har en vortet, tudseagtig hud. Øjnene sidder højt oppe på hovedet, og den blåsorte underside med farverige pletter er et karakteristisk kendetegn. Hannen har en kvækkepose i yngletiden, der kan pustes op og lave lyde, der kan høres op til 3 km væk.

Føde og levevis

Klokkefrøen lever af myggelarver, springhaler, insekter, edderkopper, biller, og orme. Den trives bedst i åbne landskaber med græs, blomster og spredte træer samt ved vandhuller på dyrkede marker. Den bevæger sig normalt ikke mere end 2-300 meter fra sit ynglevandhul og overvintrer typisk i musehuller eller under trærødder.

Yngleadfærd og giftforsvar

Klokkefrøen lægger æg i klumper fra sidste halvdel af maj, og hunnerne kan lægge op til 700 æg i guirlander rundt om plantestængler. Efter yngletiden vandrer frøerne til andre vandhuller og overnatter sædvanligvis i musehuller. En vigtig pointe at huske er, at klokkefrøen har et giftforsvar, hvor den udskiller en giftig slim gennem huden, der kan forårsage ubehag, hvis man kommer i kontakt med den.

Opsummering

  • Klokkefrøen er en sjælden frø, der findes hovedsageligt på øer i det sydøstlige Danmark.
  • Med sit karakteristiske udseende og lyde er klokkefrøen en unik art.
  • Den lever af forskellige insekter og trives bedst i åbne landskaber med vandhuller.
  • Klokkefrøen er en spændende del af Danmarks natur, der fortjener beskyttelse og opmærksomhed.

Klokkefrøen er en særlig og interessant art, der beriger vores natur med sin tilstedeværelse. – Naturforkæmper, Marie Jensen

Hvor er klokkefrøen primært udbredt i Danmark?

Klokkefrøen findes primært i det sydøstlige Danmark, herunder på øer i Det Sydfynske Øhav, Østfyn, nogle øer omkring Sjælland og enkelte steder på Sydsjælland.

Hvordan adskiller klokkefrøen sig fra skrubtudsen?

Klokkefrøen kan kendes fra skrubtudsen ved de trekantede pupiller, hvor spidsen peger nedad, samt den blåsorte underside med orange, røde eller gule pletter.

Hvilke arter udgør klokkefrøens føde?

Klokkefrøen ernærer sig hovedsageligt af myggelarver, myggepupper, springhaler, forskellige insektlarver, vandbænkebidere, edderkopper, biller, myrer og orme.

Hvor trives klokkefrøen bedst?

Klokkefrøen trives bedst i åbne landskaber med græs, blomster, lidt krat, spredte træer og nærvær af begrænset kvæg. Den kan også findes ved vandhuller på dyrkede marker og nær sommerhuse og campingpladser.

Hvad er klokkefrøens typiske yngletid?

Klokkefrøen vandrer ned til vandhuller i april og maj for at yngle. Hunnen lægger æggene i sidste halvdel af maj og en måned frem, normalt op til 700 æg i klumper.

Hvor søger klokkefrøen overvintringssteder?

Efter yngletiden vandrer klokkefrøerne typisk til andre vandhuller og overvintre i musehuller, huller i stengærder og under trærødder.

Hvordan lyder klokkefrøens kvækken, og hvor langt kan det høres?

Klokkefrøens kvækken ligner gøgens kukken eller lyden af at puste hen over en tom flaske. Det kan høres op til 3 km væk.

Hvad sker der, hvis man kommer i kontakt med klokkefrøens giftige slim?

Klokkefrøen udskiller en giftig slim gennem huden, som kan forårsage kraftig svie, især hvis det kommer i kontakt med øjnene. Hvis man rører ved en klokkefrø, skal man skylle hænderne grundigt.

Hvilke krav stilles til et vandhul for at være egnet som ynglested for klokkefrøen?

Vandhullet skal have solskin, lav vanddybde for hurtig opvarmning, tilstrækkelig bevoksning til skjul og være fri for fisk eller mange ænder, idet hunnerne ikke lægger æg under disse forhold.

Hvilke miljømæssige faktorer påvirker klokkefrøens udbredelse?

Klokkefrøen påvirkes af landskabsforandringer, herunder landbrugspraksis, vandforurening, habitatfragmentering og tilstedeværelsen af rovdyr, hvilket kan begrænse dens udbredelse og overlevelse.

Eghjorten: Europas Største BilleAlt du behøver at vide om Bynke-AmbrosieAlt du behøver at vide om AsketræetHaren: En Guide til Dette Fascinerende DyrStålorm – En Fascinerende Øgle i Den Danske NaturAlt du behøver at vide om OdderenDværgflagermus: Den Mindste Flagermusart i DanmarkKrebsdyr: En Guide til Disse Fascinerende SkabningerAlt du behøver at vide om PastinakØstrigsk fyr: En statelig skov- og parktræart