Løgfrøen: En Fascinerende Danske Padde

Løgfrøen, også kendt som Pelobates fuscus, er en interessant og unik paddeart, der har en spredt udbredelse i Danmark og andre europæiske lande. Denne artikel vil udforske løgfrøens udseende, adfærd, levevis og trusler, der påvirker dens overlevelse.

Udbredelse og Habitat

Løgfrøen findes primært i Danmark, Sydsverige, Frankrig, Norditalien, Ural, Kaukasus og det nordlige Balkan. I Danmark er løgfrøen til stede i størstedelen af landet, undtagen Samsø og Fyn, men kun i små bestande. Desværre er løgfrøen en af de paddearter, der er gået mest tilbage i antal. De største bestande findes i den vestlige del af Sønderjylland, på Djursland og omkring Viborg. Arten er især at finde i Nordøstsjælland.

Udseende og Adfærd

Løgfrøen ligner en tudse med korte, kraftige ben og en kort snude. Den har store øjne med lodrette pupiller, hvilket adskiller den fra tudser, der har vandrette pupiller. Løgfrøen er lysegrå eller lysebrun med mørkebrune pletter og en lys stribe på ryggen. Hunnerne bliver større end hannerne.

Navnet løgfrø stammer fra dens lejlighedsvise hvidløgsduft, men dette er sjældent observeret i naturen. Når løgfrøen kvækker, lyder det som 2-3 hurtige smæld med tungen, men lyden er svag, da den ikke har en kvækkepose til at forstærke den.

Føde og Levevis

De voksne løgfrøer ernærer sig primært af biller, insekter, myrer, edderkopper, snegle, bænkebidere og regnorme. Arten findes ofte på dyrkede marker med løs og sandet jord, såsom kartoffelmarker, men kan også trives i haver, enge, moser og andre udyrkede områder.

Løgfrøen er tilpasset til at grave i jorden og tilbringer størstedelen af sin tid nedgravet. Den kan grave sig ned på blot et minut og ned til 35 cm dybde. Yngletiden strækker sig fra sidst i marts til ind i maj, hvor æggene lægges i antal af 800-2.000. De fleste løgfrøer forlader vandhullerne allerede i maj og vender tilbage til land. De nye frøer graver sig ned fra begyndelsen af juli.

Naturlige Fjender og Trusler

Løgfrøen er sårbar over for krebs, da både løgfrøen og krebsen opholder sig nær bunden af vandhuller. Haletudserne er også i fare for at blive ædt af rovdyr. For at overleve kræver løgfrøen solbeskinnede ynglesteder uden fisk, da æg og haletudser har brug for høje temperaturer for at udvikle sig.

Løgfrøen er en fascinerende paddeart, der trods sine udfordringer fortsætter med at eksistere i danske og europæiske levesteder.

Løgfrøen – Den Hemmelighedsfulde Padde

Løgfrøen, også kendt som Pelobates fuscus, er en fascinerende lille amfibie, der har en spændende historie og en unik livsstil. Lad os dykke ned i verdenen af løgfrøen og udforske dens spændende egenskaber og adfærd.

Udbredelse

Løgfrøen findes i Danmark, Sydsverige, Frankrig, Norditalien, Ural, Kaukasus og det nordlige Balkan. I Danmark er den spredt over hele landet, undtagen Samsø og Fyn, men kun i små bestande. Bestandene er blevet markant reduceret gennem årene, især i Himmerland, Sjælland og Lolland.

Udseende

Løgfrøen ligner en tudse med korte ben og en kort snude. Den har store øjne med lodrette pupiller og er lysegrå eller lysebrun med mørkebrune pletter. Du kan genkende den på en lys stribe på ryggen. Løgfrøen kan skabe en hvidløgsduft, men det er en sjælden oplevelse i naturen.

Fun Facts

Lugtesansen: Løgfrøen kan nogle gange lugte af hvidløg, men det er sjældent.
Kvæklyd: Når den kvækker, lyder det som 2-3 hurtige smæld med tungen, men lyden er meget svag og kan kun høres op til 10 meter væk.
Føde: Den voksne løgfrø lever hovedsageligt af biller, insekter, edderkopper, snegle, bænkebidere og regnorme.

Levevis

Løgfrøen trives på dyrkede marker med løs og sandet jord, men den kan også findes i haver, enge, moser og udyrkede områder. Den er god til at grave sig ned i jorden og tilbringer det meste af sin tid under jorden.

Yngletid og Vandhuller

I ynglesæsonen kommer løgfrøerne til vandhuller for at yngle fra marts til maj. Æggene lægges typisk få dage efter, at de begynder at kvække, og antallet kan variere fra 800-2000 æg. Ynglevandhullerne skal være solbeskinnede og fri for fisk, da dette er afgørende for ynglens overlevelse.

Naturlige Fjender

Løgfrøen er sårbar over for krebs, da begge arter opholder sig nær bunden af vandhuller, hvilket kan føre til konflikter. Haletudserne er også i fare for at blive ædt af rovdyr.

“Løgfrøen er en skjult skat i vores natur, der fortjener vores opmærksomhed og beskyttelse.”

Vi håber, at denne dybere forståelse af løgfrøen har givet dig et større indblik i denne fascinerende skabning. Respekter og værdsæt naturens mangfoldighed og skønhed, selv i de mindste og mest skjulte væsner.

Danske dyr, der ligner Løgfrøen: En omfattende sammenligning

I denne artikel vil vi udforske andre danske dyr, der har lignende træk som Løgfrøen. Løgfrøen (Pelobates fuscus) er en padde, der er udbredt i Danmark og andre dele af Europa. Den er kendt for sit karakteristiske udseende og adfærdsmønstre. Lad os sammenligne denne fascinerende art med andre lignende dyr, der findes i vores danske natur.

Almindelig Padder

En anden almindelig padde i Danmark er den grønbrogede tudse. Den ligner Løgfrøen med dens korte ben og snude, men adskiller sig ved at have vandrette pupiller i stedet for lodrette. Grønbrogede tudser findes også på varierende habitat som enge, moser og skove.

Europeisk Skovsnog

En interessant sammenligning kan også gøres med Europæisk skovsnog. Selvom det ikke er en padde, deler den visse træk med Løgfrøen. Skovsnogen har et slankt krop med en mere markant snude og er også almindelig i Danmark.

Græshoppekriger

Et andet dyr, der minder om Løgfrøen, er græshoppekrigeren. Den har store øjne og en slank krop ligesom Løgfrøen, men den tilhører gruppen af insekter og er en dygtig jæger.

Sammenfatning

I Danmark har vi et rigt dyreliv, der omfatter mange forskellige arter med fascinerende ligheder og forskelle. Løgfrøen er en unik og truet art, og det er vigtigt at værne om vores natur for at bevare mangfoldigheden af dyrearter i vores land.

Det er afgørende at værne om vores naturlige levesteder for at sikre overlevelsen af sårbare arter som Løgfrøen.

Vi opfordrer alle til at lære mere om vores lokale dyreliv og tage aktiv del i bevarelsen af vores natur.

Hvad er udbredelsen af løgfrøen, og hvor i Danmark kan den findes?

Løgfrøen er udbredt i Danmark, Sydsverige, Frankrig, Norditalien, Ural, Kaukasus og det nordlige Balkan. I Danmark findes løgfrøen i størstedelen af landet (med undtagelse af Samsø og Fyn), men kun i små bestande.

Hvad kendetegner løgfrøens udseende?

Løgfrøen ligner en tudse med korte kraftige ben og en kort snude. Den har store øjne med lodrette pupiller, lysegrå eller lysebrun farve med mørkebrune pletter og en lys stribe på ryggen. Hunnerne er større og kan blive op til 8 cm.

Hvilken lyd laver løgfrøen, og hvordan adskiller den sig fra andre padder?

Når løgfrøen kvækker, lyder det som 2-3 hurtige smæld med tungen. Lyden er svag, da den ikke har en kvækkepose til at forstærke lyden. Den adskiller sig ved denne lyd fra andre padder.

Hvad er løgfrøens føde, og hvor lever den?

Løgfrøen lever mest af biller, insekter som myrer, edderkopper, nøgne snegle, bænkebidere og regnorme. Den findes på dyrkede marker med løs og sandet jord samt i haver, enge, moser og udyrkede arealer.

Hvordan er løgfrøen tilpasset til sit levevis?

Løgfrøen er tilpasset til at grave i jorden og tilbringer mest tid gravet ned. Den kan grave sig ned på blot 1 minut og op til 35 cm dybde. Den yngler i vandhuller og kommer til vandhullerne fra slutningen af marts til ind i maj.

Hvor mange æg lægger løgfrøen, og hvornår går ynglen på land?

Løgfrøen lægger 800-2.000 æg, og ynglen går på land allerede i maj. De nye frøer går på land fra begyndelsen af juli og graver sig ned med det samme.

Hvordan skal løgfrøens ynglevandhuller være, og hvor tæt bevæger den sig fra vandhullet på land?

Ynglevandhuller skal være solbeskinnede, uden træer og buske der skygger. Løgfrøen bevæger sig sjældent mere end 500 m væk fra vandhullet og graver sig ned om dagen.

Hvad er løgfrøens naturlige fjender?

Løgfrøen klarer sig dårligt, hvis der sættes krebs ud i vandhullet, da både løgfrøen og krebsen opholder sig nær bunden. Haletudserne kan også blive ædt af andre dyr.

Hvordan forbereder løgfrøen sig til vinteren?

Fra omkring 1. november går løgfrøen i vinterdvale. Den graver sig ned i jorden og er mindre aktiv om natten, når det er mørkt uden måneskin.

Hvorfor er løgfrøen en truet art, og hvilke områder har set en tilbagegang?

Artens tilbagegang skyldes forsvinden af levesteder og introduktion af fremmede arter som krebs. Områder som Himmerland, Sjælland og Lolland har set en stærk tilbagegang, og arten menes at være forsvundet fra mere end 90% af dens levesteder i perioden 1945-1990.

Rød kornel: En Guide til Den Dekorative Busk • Plettet Voldsnegl: En uønsket gæst i haven • Laksen: En Fascinerende Fisk i Dansk Natur • Alt du behøver at vide om Spidsløn-træet • Pattedyr i Danmark: En Guide til Vores Vilde Venner • Karpen: En Guide til denne Fascinerende Fisk • Klokkefrøen: En sjælden og fascinerende frø i det danske dyreliv • Snehvid fluesvamp: En dybdegående guide til en giftig svampeart •