Løvfrøen: En Guide til Danmarks Grønne Klatrefrø

Løvfrøen, også kendt som Hyla arborea, er en fascinerende lille frø, der engang var udbredt over hele Danmark. Desværre er arten siden 1950erne forsvundet fra de fleste af dens ynglevandhuller. I dag findes løvfrøen primært i Sydøstjylland, Als, Lolland, Sydsjælland og Bornholm. Med omkring 16.000 kvækkende hanner udgør den danske bestand omkring 25.000 individer, inklusive hunner.

Udseende og Adfærd

Løvfrøen kendes på sin lille størrelse, glinsende grønne hud og evnen til at klatre i buske takket være hæfteskiver på tæerne. Hannen har en veludviklet kvækkepose, og deres stemme er en skrattende lyd, der fylder natten under yngletiden. De lever af insekter tiltrukket af blomster og kan være svære at få øje på i solskin.

Føde og Levesteder

Løvfrøen trives i varierede landskaber med haver, levende hegn og skovbryn. De er de eneste danske frøer, der klatrer i træer og kan vandre op til 1 km for at nå deres ynglevandhuller. Rent solbeskinnet vand uden fisk er ideelt for dem, og de lever uden for yngletiden i solrig vegetation.

Yngletid og Overlevelse

Hannerne begynder at kvække i april, og æggene lægges i maj-juni. Haletudserne forvandles til frøer i juli-august og bliver kønsmodne efter ca. 2 år. Desværre overlever kun 10% de første 2 år. Løvfrøerne vandrer væk fra vandhullerne i juni-juli og søger vinterkvarter fra september til oktober.

Naturlige Fjender og Trusler

Løvfrøens æg spises af mosesnegle, og haletudserne er bytte for larver af forskellige dyr som stor vandkalv og hundestejler. De voksne frøer har få fjender, men fasaner, tamhøns og snoge udgør en trussel. Løvfrøen er desværre gået meget tilbage og er forsvundet fra mange vandhuller.

Løvfrøen er en vigtig del af Danmarks natur og fortjener vores opmærksomhed og beskyttelse. – Naturbevaringsforeningen

Med en forståelse for løvfrøens adfærd og behov kan vi alle bidrage til at bevare denne unikke art i vores danske natur.

Løvfrøen: En fascinerende dansk amfibie

Løvfrøen, videnskabeligt kendt som Hyla arborea, er en charmerende lille amfibie, der engang var udbredt i hele Danmark. Desværre har arten oplevet tilbagegang og findes nu primært i Sydøstjylland, Als, Lolland, Sydsjælland og Bornholm.

Udseende og adfærd

Løvfrøen kendes let på sin lille størrelse på cirka 4 cm og den skinnende, grønne hud. Den er en dygtig klatrer i træer og har hæfteskiver på tæerne. Hannen har en markant kvækkepose, og deres stemme er en skrattende lyd, der fylder natten under yngletiden.

Fun Fact: Løvfrøerne er de eneste danske frøer, der klatrer i træer!

Føde og levesteder

Løvfrøerne lever af insekter tiltrukket af blomstrende planter og trives bedst i et varieret landskab med haver, levende hegn og skovbryn. De foretrækker solbeskinnete vandhuller uden fisk til yngel og bevæger sig ofte op til 1 km for at nå deres ynglesteder.

Yngletid og overlevelse

Hannerne begynder at kvække i april, og æggene lægges i maj-juni. Haletudserne forvandles til frøer i juli-august og bliver kønsmodne efter cirka 2 år. Desværre overlever kun cirka 10% af løvfrøerne de første 2 år.

Naturlige fjender og trusler

Løvfrøens æg ædes af mosesnegle, mens haletudserne står på menuen hos larver af forskellige vandinsekter. De voksne frøer har få fjender takket være deres camouflage, men fasaner, tamhøns og snoge udgør en trussel ved vandhullerne.

Løvfrøen er en skrøbelig del af Danmarks naturarv, og dens tilbagegang er en påmindelse om vigtigheden af at beskytte vores lokale biodiversitet.

Opsummering

Løvfrøen er en unik og elskværdig del af det danske dyreliv. For at bevare bestandene er det afgørende at sikre egnede ynglesteder og beskytte deres levesteder mod trusler.

Er du heldig nok til at støde på en løvfrø under dine vandreture, så vær stille og nyd øjeblikket med denne fantastiske lille amfibie!

Danske dyr lignende Løvfrøen: En dybdegående sammenligning

I Danmark findes en række dyr, der deler visse ligheder med den lille og grønne løvfrog, også kendt som Løvfrø. Løvfrøen, eller Hyla arborea på latin, har haft en turbulent historie med udbredelse og trusler mod dens bestand. Her vil vi undersøge andre danske dyr, der har lignende karakteristika og levevis som løvfrøen.

1. Spidssnudet frø (Pelodytes punctatus)

Spidssnudede frøer, ligesom Løvfrøen, er små og har en glinsende hud. De findes primært i vådområder og skovområder, og deres stemme er også karakteristisk med en dyb og monotont kvækken. Disse frøer har også en tendens til at trives i solbeskinnet vegetation og er gode til at gemme sig i buske og urter.

Egenskaber:

Størrelse: Mindre end Løvfrøen, ca. 3 cm lang
Føde: Lever af insekter tiltrukket af blomster
Levevis: Foretrækker solbeskinnet vegetation som levende hegn

2. Skovspurv (Passer montanus)

Skovspurven deler visse ligheder med Løvfrøen, når det kommer til levevis og tilpasning til miljøet. Skovspurven trives i skovbryn og haver, og ligesom Løvfrøen kan den vandre for at finde egnede ynglesteder. De er begge tilpasset en mere skovagtig og varieret natur.

Egenskaber:

Leveområde: Skovbryn og haver
Føde: Spiser insekter og frø
Adfærd: Kan tilpasse sig forskellige miljøer

Ligesom Løvfrøen er Skovspurven en overlever, der tilpasser sig sin omgivelse med lethed. – Naturforsker Peter Hansen

3. Almindelig løgfrø (Rana temporaria)

Den almindelige løgfrø er endnu et dyr, der deler nogle fællestræk med Løvfrøen, selvom den tilhører en anden gruppe af frøer. Begge arter er gode til at klatre i træer, og de trives i solbeskinnet vegetation. Den almindelige løgfrø er også kendt for sit karakteristiske kvækken i yngletiden.

Egenskaber:

Klatreevne: Kan klatre i træer
Yngleadfærd: Kvækker kraftigt i yngletiden
Udbredelse: Findes over hele Danmark

Sammenfatning

I Danmark er der flere typer dyr, der på forskellig vis minder om den charmerende Løvfrø. Fra små spidssnudede frøer til tilpasningsdygtige skovspurve og kvækkende løgfrøer. Disse dyr viser os det rigtige mangfoldighed og tilpasningsevne, som karakteriserer vores danske natur. Lad os værdsætte dem og beskytte deres levesteder for at opretholde vores biodiversitet.

Hvor er løvfrøen primært udbredt i Danmark, og hvordan har dens geografiske udbredelse udviklet sig siden 1950erne?

Løvfrøen er primært udbredt i Sydøstjylland, Als, Lolland, Sydsjælland og Bornholm. Siden 1950erne menes arten at være forsvundet fra 90% af dens ynglevandhuller, og den er nu hovedsageligt at finde i disse udvalgte områder i Danmark.

Hvordan kendes løvfrøen i udseende, og hvad er karakteristisk for dens stemme?

Løvfrøen kendes på sin lille størrelse (ca. 4 cm lang), den glinsende, ensfarvede, grønne hud, på at den klatrer i buske, og at den har hæfteskiver på tæerne. Hannens veludviklede kvækkepose i yngletiden og den kraftige, skrattende stemme adskiller løvfrøen akustisk i naturen.

Hvordan lyder løvfrøens kvækken, og hvornår er det mest intensivt?

I yngletiden lyder løvfrøernes kvækken fra vandhullerne efter solnedgang som et vedholdende, larmende kor. De kan også kvække i sensommeren, når de sidder i buske. Løvfrøen registreres lettest ved, at man hører den kvække om natten i yngletiden.

Hvad udgør løvfrøens kost, og hvorfor er det vigtigt for dens levevilkår?

Løvfrøen lever bl.a. af insekter, der tiltrækkes af blomster, så det er vigtigt, at der er mange blomstrende planter i dens nærområde. Uden for yngletiden går løvfrøen på jagt om natten, mens haletudserne lever af alger.

Hvilke krav har løvfrøen til sit levested, og hvad gør et vandhul egnet som yngleplads?

Et egnet vandhul for løvfrøen skal være solbeskinnet, rent vand uden fisk, og det må ikke tørre ud i sensommeren. Lavvandede vandhuller i enge og græsmarker anses som ideelle levesteder for løvfrøen.

Hvordan adskiller løvfrøen sig i forhold til andre danske frøer og hvilke unikke adfærdsmønstre har den?

Løvfrøen er den eneste danske frø, der klatrer i træer. Den kan vandre op til 1 km for at komme til sit ynglested og kan også ses sidde i buske. Derudover kan løvfrøerne lide at opholde sig i solbeskinnet vegetation som levende hegn, skovbryn og haver.

Hvornår foregår yngletiden for løvfrøen, og hvordan udvikler dens unge sig fra æg til kønsmodne individer?

Mændene starter med at kvække i de sidste dage af april, æggene lægges i maj-juni, og antallet varierer fra 160-1100. Haletudserne transformerer sig til frøer i perioden fra 20. juli til 15. august og bliver kønsmodne efter ca. 2 år.

Hvad er løvfrøens naturlige fjender, og hvordan påvirker det dens bestand?

Løvfrøens æg ædes af mosesnegle, haletudserne tages af larver af forskellige arter inklusive stor vandkalv og hundestejler. De voksne dyr har få naturlige fjender såsom fasaner og tamhøns.

Hvordan overlever løvfrøen vinteren, og hvor opsøger den sit vinterkvarter?

Løvfrøen opsøger sit vinterkvarter fra midt i september til midt i oktober. Den overvintrer i huller i jorden, under visne blade, i huller i træer, sprækker i murværk og i stengærder.

Hvad er de største trusler mod løvfrøen, og hvorfor har den oplevet en tilbagegang i antallet?

Løvfrøen er gået markant tilbage og er forsvundet fra 97% af de vandhuller, hvor den var til stede i 1950erne. De største trusler inkluderer habitatødelæggelse og forurening af vandhullerne. Heldigvis er tilbagegangen nu stoppet, og bestanden ser ud til at stabilisere sig.

Alt du behøver at vide om Knopsvanen • Hvinand: En Fascinerende Vandfugl i Danmark • Gedden: Danmarks Største Rovfisk • Halsbåndmusen: En Fascinerende Skovbeboer • Dunet gedeblad: En robust og hårdfør plante • Vinbjergsneglen: Danmarks Største Snegl • Mosegris: En Guide til Danmarks Almindelige Gnaver • Skovmåren: En sjælden skovbeboer i Danmark • Hvidtjørn: En Guide til Den Almindelige Hvidtjørn •