Sortanden: En Dykkende Skønhed i Danmarks Farvande

Sortanden, også kendt ved sit videnskabelige navn Melanitta nigra, er en charmerende dykand, der beriger Danmarks kyster med sit tilstedeværelse. Med sit elegante udseende og fascinerende adfærd tiltrækker sortanden både naturinteresserede og ornitologer.

Udseende

Sortanden er en mindre dykand, hvor hannen skiller sig ud med sin helt sorte fjerdragt, kun afbrudt af et lille gult felt på næbbet. Hunnen er mere brunlig med en mørk kalot på hovedet. En vigtig kendetegn er, at sortænder mangler det hvide felt på vingen, som fløjlsænder har. Sortanden har en længde på mellem 44 og 54 cm og et imponerende vingefang på 79-90 cm.

Udbredelse

Sortanden yngler ikke i Danmark, men landet fungerer som både fældnings- og overvintringsområde for arten. Omkring midvintertid samles tusindvis af sortænder i Danmark, primært i områder som farvandet syd for Læsø, Sejerøbugten og vest for Vadehavet. I april-maj trækker ænderne nordpå til yngleområderne i Vestsibirien.

Levevis

Sortænderne trives på lavvandede banker, langt fra kysterne, hvor de dykker efter muslinger, snegle, blåmuslinger, krebsdyr og orme. I fældningsperioden er de særligt følsomme over for forstyrrelser, da de ikke kan flyve. Derfor er det afgørende at respektere deres levesteder og undgå forstyrrelser.

Vidste du…?

Sortanden yngler primært ved søer og på tundraen i Nordeuropa, Nordasien og Alaska.

Beskyttelse og Hjælp

Sortanden er beskyttet i henhold til forskellige konventioner og direktiver. For at hjælpe arten er det vigtigt at begrænse færdslen i deres fældnings- og fødesøgningsområder på relevante tidspunkter.

Sådan er sortand beskyttet:

  • Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4(2)
  • Bonn-konventionens liste II
  • Bern-konventionens liste II
  • Fredet – uden for jagttid

Hvad kan hjælpe sortand?

Man kan hjælpe arten ved at begrænse færdslen i fældnings- og fødesøgningsområderne på relevante tidspunkter. Dette vil bidrage til at sikre en tryg og uforstyrret tilværelse for sortanden i Danmarks farvande.

For mere information om sortanden, herunder aktuel bestandsudvikling, kan du besøge Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

Sortand. Foto: Jason Thompson. Wikimedia Commons CC BY 2.0

Alt du behøver at vide om Sortand

Sortand, også kendt som Melanitta nigra, er en fascinerende dykand med en distinkt udseende og spændende levevis. Læs videre for at opdage flere sjove fakta om denne smukke fugl!

Udseende

Sortanden er en mindre dykand, hvor hannen er helt sort bortset fra et lille gult felt på næbbet. Hunnen er lysere og mere brunlig med en mørk kalot på hovedet. De kan forveksles med fløjlsænder, men disse har et hvidt felt på vingen, som sortænder mangler. Sortanden er mellem 44 og 54 cm lang og har et vingefang på 79-90 cm.

Udbredelse

Sortand yngler ikke i Danmark, men landet er både fældnings- og overvintringsområde for arten. Allerede i sensommeren samles tusindvis af sortænder i områder som farvandet syd for Læsø, Sejerøbugten og vest for Vadehavet for at fælde svingfjerene. I april-maj trækker ænderne nordpå til yngleområderne i bl.a. Vestsibirien.

Levevis

Sortænderne holder oftest til fjernt fra kysterne på lavvandede banker, hvor sandbunden er hård. Her dykker de efter muslinger (hjertemusling og trugmusling) og snegle. Blåmuslinger, krebsdyr og orme indgår også i fødevalget. I fældningsperioden er sortænderne særligt følsomme overfor forstyrrelser, fordi de ikke kan flyve.

Vidste du…?

Sortanden yngler primært ved søer og på tundraen i Nordeuropa, Nordasien og Alaska.

Sådan er sortand beskyttet

Sortanden er fredet og omfattet af forskellige internationale konventioner. Det er vigtigt at respektere fældningsområderne og fødesøgningsområderne for at sikre artens overlevelse.

Hvad kan hjælpe sortand?

For at hjælpe sortanden kan man begrænse færdslen i deres levesteder i visse perioder, for eksempel under fældning og fødesøgning.

Sortanden er en spændende fugl, der fortjener vores beskyttelse og opmærksomhed. Ved at forstå dens levevis og behov kan vi alle bidrage til at bevare denne smukke art.

Guide til Sortand og lignende danske arter

I Danmark er Sortanden et velkendt syn i vintermånederne, hvor tusindvis af disse smukke fugle samles i vores farvande. Lær mere om Sortanden og andre lignende arter, der findner i vores danske natur.

Sortand (Melanitta nigra)

Udseende: Sortanden er en mindre dykand, hvor hannen er helt sort bortset fra et lille gult felt på næbbet. Hunnen er lysere og mere brunlig med en mørk kalot på hovedet. Sortænder kan forveksles med fløjlsænder, men mangler det hvide felt på vingen. De måler mellem 44 og 54 cm i længden med et vingefang på 79-90 cm.

Udbredelse: Sortanden yngler ikke i Danmark, men landet er et vigtigt fældnings- og overvintringsområde for arten. Omkring midvinter kan antallet af Sortænder i Danmark nå op på 400.000 fugle, primært i Kattegat og vest for Vadehavet.

Levevis og føde

Sortænderne trives på lavvandede banker fjernt fra kysterne, hvor de dykker efter muslinger, snegle, krebsdyr og orme. Under fældningsperioden er de særligt følsomme overfor forstyrrelser, da de ikke kan flyve.

For at et område er egnet som levested for Sortænder, skal der være rigeligt med forekomst af de foretrukne fødeemner og mulighed for uforstyrret adgang til området,

Beskyttelse og hjælp til Sortand

Sortanden yngler primært ved søer og på tundraen i Nordeuropa, Nordasien og Alaska. Der er internationale konventioner om beskyttelse af arten, og det anbefales at begrænse færdslen i vigtige områder for Sortanden.

  • Vidste du: Sortanden er fredet uden for jagttid.
  • Hvordan kan du hjælpe: Begræns færdslen i fældningsområderne og de vigtigste fødesøgningsområder for Sortanden.

Læs mere om Sortand og dens habitat på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

For at rapportere dit fund af Sortanden eller andre arter i den danske natur, besøg artsportalen.

Kort sagt, Sortanden er en fascinerende art, som beriger vores danske natur i vintermånederne. Lad os give plads til disse skønne fugle og bidrage til deres beskyttelse og trivsel.

Hvordan ser en sortand ud, og hvordan adskiller hannen sig fra hunnen?

Sortanden er en mindre dykand, hvor hannen er helt sort bortset fra et lille gult felt på næbbet. Hunnen er lysere og mere brunlig med en mørk kalot på hovedet. De kan forveksles med fløjlsænder, men disse har et hvidt felt på vingen, som sortænder mangler.

Hvor kan man observere sortænder i Danmark, og hvornår er de mest talrige?

Sortand yngler ikke i Danmark, men landet er både fældnings- og overvintringsområde for arten. Områder som farvandet syd for Læsø, Sejerøbugten og vest for Vadehavet samles tusindvis af sortænder allerede i sensommeren for at fælde svingfjerene. Ved midvintertid er antallet af sortænder i Danmark omkring 400.000 fugle, primært i Kattegat eller vest for Vadehavet.

Hvad udgør fødegrundlaget for sortænder?

Sortænderne dykker på lavvandede banker, hvor sandbunden er hård, og lever hovedsageligt af muslinger som hjertemusling og trugmusling samt blåmuslinger, krebsdyr, orme og snegle.

Hvor yngler sortænder primært, og hvilke områder besøger de om vinteren?

Sortanden yngler primært ved søer og på tundraen i Nordeuropa, Nordasien og Alaska. Om vinteren trækker de til Danmark, primært i Kattegat eller vest for Vadehavet.

Hvad karakteriserer sortændernes adfærd under fældningsperioden, og hvorfor er de særligt følsomme overfor forstyrrelser?

På grund af at de ikke kan flyve under fældningsperioden, er sortænderne særligt følsomme overfor forstyrrelser. Det er vigtigt, at fældningen foregår i uforstyrrede områder for at undgå at forstyrre fuglene.

Hvornår trækker sortænderne tilbage til deres yngleområder, og hvor er nogle af yngleområderne beliggende?

I april-maj trækker sortænderne nordpå til yngleområderne i Vestsibirien og andre steder. De yngler primært ved søer og på tundraen i Nordeuropa, Nordasien og Alaska.

Hvad er de primære trusler mod sortændernens levesteder, og hvordan kan man hjælpe med at beskytte dem?

Færdsel som sejlads og fiskeri i fældnings- og fødesøgningsområderne udgør trusler mod sortænderne. Man kan hjælpe arten ved at begrænse færdslen i disse områder i specifikke perioder.

Hvordan er sortanden beskyttet ifølge diverse internationale aftaler og direktiver?

Sortanden er beskyttet ifølge Fuglebeskyttelsesdirektivet artikel 4(2), på Bonn- og Bern-konventionens liste II og er fredet uden for jagttid.

Hvad kendetegner sortændernes træk i Danmark, og hvor kan man finde dem i disse perioder?

Sortænderne trækker til Danmark om vinteren med omkring 400.000 fugle, primært i Kattegat eller vest for Vadehavet. De kan ses samles i store antal allerede i sensommeren.

Hvor kan man finde mere information om sortand og aktuel bestandsudvikling?

Man kan læse mere om sortand og følge den aktuelle bestandsudvikling på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

Fiskeørnen: En storslået rovfugl i DanmarkAlt du behøver at vide om Mark-champignonKongekrabbe: En OversigtBlishøne: En Guide til Danmarks Sorte VandfuglEne – Et karakteristisk nåletræ med mange anvendelsesmulighederHunderose: En Guide til Den Skønne VildroseStor hornugle: En genindvandret skikkelse i Danmarks naturAlt hvad du behøver at vide om den asiatiske gedehamsDigesvalen: En Fascinerende Sommergæst i DanmarkSkrubtudsen: En Guide til Danmarks Interessante Amphibie