Stør – En Majestætisk Bundfisk fra Fortiden

Stør, også kendt som Acipenser sturio, har en fascinerende historie og en enestående plads i havets økosystem. I det 19. århundrede var det almindeligt at fange stør langs de danske kyster, men desværre menes det sidste eksemplar at være fanget i 1952 i Limfjorden ved Venø. I dag findes der kun to selvproducerende bestande af støren i Europa, i Gironde-floden i Frankrig og i Rioni-floden i Georgien.

Levesteder og Adfærd

Støren lever som bundfisk i havet, men om foråret trækker de kønsmodne fisk op i floder for at gyde på dybt vand med stærk strøm. For at være egnet som gydeområde for støren skal floderne have en stenet bund og rigeligt med insektlarver, små krebsdyr, bløddyr og småfisk, som udgør fødegrundlaget for de små størfisk. En god vandkvalitet er også afgørende for at sikre ynglen optimale opvækstvilkår.

Kendetegn ved Støren

Støren kan kendes på sine savtaklignende rygskjolde. Den kan blive op til 2 meter lang og veje imponerende 400 kg. Hunnerne bliver kønsmodne mellem 8-14 år, mens hannerne når modenhed mellem 7-9 år.

Beskyttelse af Arten

Støren er en truet art og er beskyttet af forskellige internationale konventioner og direktiver såsom Habitatdirektivet, Bonn-konventionen og CITES/Washingtonkonventionen. For at hjælpe arten kan det være nødvendigt at genetablere gode forhold i vandløb som Gudenåen, så støren kan trives med de rette levestedsforhold.

Støren er kun udbredt i den østlige del af Østersøen, så den kan næppe genindvandre til Danmark af sig selv.

Afsluttende Tanker

Støren er ikke blot en imponerende fisk rent størrelsesmæssigt, men den har også en vigtig rolle at spille i havets økosystem. Det er afgørende at fortsætte med at beskytte og genoprette de levesteder, som støren er afhængig af, for at sikre dens overlevelse i fremtiden.

En dybdegående guide til Støren – en fascinerende havvæsen

Stør, også kendt som Acipenser sturio, har en spændende historie langs de danske kyster. I det 19. århundrede var det almindeligt at fange stør, men den sidste kendte fangst blev foretaget i 1952 i Limfjorden ved Venø. I dag findes der kun to selvreproducerende bestande af støren i Europa, beliggende i Gironde-floden i Frankrig og Rioni-floden i Georgien.

Beskrivelse og Levesteder

Støren er en bundfisk, der tilbringer sin tid i havet. Om foråret trækker de kønsmodne fisk op i floder for at gyde på dybt vand med stærk strøm. Gydeområderne skal have stenet bund og en rigelig mængde af insektlarver, små krebsdyr, bløddyr og småfisk, som udgør fødegrundlaget for størens yngel. God vandkvalitet er afgørende for at sikre ynglen optimale opvækstvilkår.

Fakta om Støren

Vidste du…? Støren kan kendes på sine savtak- lignende rygskjolde. Den kan blive omkring 2 meter lang og veje op til 400 kg. Hunner bliver kønsmodne mellem 8-14 år, mens hanner når modenhed mellem 7-9 år.

Beskyttelse og Genopretning

Støren er en truet art og er beskyttet i henhold til forskellige internationale konventioner, herunder Habitatdirektivet, Bonn-konventionen og CITES/Washingtonkonventionen. Det er vigtigt at arbejde på at genoprette egnede levesteder for støren, som f.eks. i Gudenåen, hvor forholdene med stenet bund kan gøre det muligt for arten at trives igen.

Hvordan kan du hjælpe?

Indberet dine fund: Hvis du støder på støren eller andre spændende arter i den danske natur, kan du indberette dine observationer på artsportalen for at bidrage til overvågningen af dyrelivets sundhedstilstand.

Afsluttende Bemærkninger

Støren er en unik og imponerende fisk, der desværre er sjælden langs de danske kyster. Ved at arbejde på at genoprette egnede levesteder og opretholde god vandkvalitet, kan vi håbe på at se støren vende tilbage til vores farvande i fremtiden.

Stør – En Majestætisk Fisk i Danmarks Farvande

Støren, eller Acipenser sturio, har en fascinerende historie i danske farvande. Tidligere var den en almindelig fisk langs de danske kyster, men i dag er den sjælden at spotte. Læs videre for at dykke ned i verdenen af lignende dyr og deres levesteder.

Udbredelse og Levesteder

I det 19. århundrede var det almindeligt at fange stør langs de danske kyster, men det sidste eksemplar menes at være fanget i 1952 i Limfjorden ved Venø. I dag findes der med sikkerhed to selvreproducerende bestande i Europa, i Gironde-floden i Frankrig og i Rioni-floden i Georgien. Støren lever som bundfisk i havet, men om foråret trækker de kønsmodne fisk op i floder for at gyde på dybt vand med stærk strøm.

For at være egnet som gydeområde for støren skal der være stenet bund og rigeligt med føde som insektlarver, små krebsdyr, bløddyr og småfisk. En god vandkvalitet er også afgørende for at sikre ynglen optimale opvækstvilkår.

Fakta om Støren

Støren kan kendes på sine savtaklignende rygskjolde. Den kan blive op til 2 meter lang og veje op til 400 kg. Hunnerne bliver kønsmodne mellem 8-14 år, mens hannerne når denne tilstand mellem 7-9 år.

Beskyttelse af Arten

Støren er omfattet af Habitatdirektivets bilag II+IV, Bonn-konventionens liste II samt CITES/Washingtonkonventionens liste I/bilag A. Det er vigtigt at beskytte og bevare arten for den kommende generation. En potentiel løsning kunne være at forbedre forholdene i vandløb som Gudenåen, så støren igen kan trives i området.

Sådan som arten beskyttes: Habitatdirektivets bilag II+IV, Bonn-konventionens liste II, CITES/Washingtonkonventionen liste I/bilag A.

Fremtiden for Støren

Med den nuværende udbredelse af støren i den østlige del af Østersøen, er det usandsynligt, at den vil genindvandre til Danmark af sig selv. Derfor er det afgørende at tage skridt for at bevare og beskytte denne specielle fiskeart for kommende generationer.

Støren er et unikt dyr med en spændende historie og betydning for økosystemet. Ved at forstå og respektere støren og dens levesteder, kan vi bidrage til at sikre dens overlevelse og bevarelse i fremtiden.

Hvorfor blev stør tidligere jævnligt fanget langs de danske kyster?

Stør blev tidligere jævnligt fanget langs de danske kyster, fordi de er bundfisk i havet, men om foråret trækker de kønsmodne fisk op i floder for at gyde på dybt vand med stærk strøm. Dette gjorde det mere sandsynligt for fiskerne at fange dem i kystnære områder.

Hvor blev det sidste eksemplar af stør fanget i Danmark?

Det sidste eksemplar af stør menes at være fanget i 1952 i Limfjorden ved Venø. Efter dette fangsttidspunkt har størbestanden i Danmark været markant reduceret.

Hvad er de vigtigste krav til levesteder for stør i forbindelse med gydning?

For at en flod eller et større vandløb skal være egnet som gydeområde for stør, skal der være stenet bund og rigelig forekomst af insektlarver, små krebsdyr, bløddyr og småfisk, som udgør fødegrundlaget for de små stør. Desuden kræves en god vandkvalitet for at sikre yngelen gode opvækstvilkår.

Hvor findes med sikkerhed selvreproducerende bestande af stør i Europa?

Med sikkerhed findes der to selvreproducerende bestande af stør i Europa, nemlig i Gironde-floden i Frankrig og i Rioni-floden i Georgien. Disse områder har vist sig at være egnede til at opretholde levedygtige størpopulationer.

Hvordan kan man kende en stør?

Støren kan kendes på sine savtaklignende rygskjolde. Den kan blive omkring 2 meter lang og veje op til 400 kg. Hunnerne bliver kønsmodne, når de er 8-14 år, mens hannerne når denne modningsalder på 7-9 år.

Hvordan er størarten beskyttet ifølge Habitatdirektivet og Bonn-konventionen?

Størarten er beskyttet ifølge Habitatdirektivets bilag II+IV og Bonn-konventionens liste II. Desuden er den også opført på CITES/Washingtonkonventionens liste I/bilag A, hvilket betyder, at der er internationale aftaler og regulativer til beskyttelse af arten.

Hvilke forhold skal være til stede i Gudenåen for, at stør kan leve der?

For at stør kan leve i Gudenåen, skal hovedløbet først retableres med gode forhold med stenet bund, som er essentielt for størens levestedskrav. Dette ville muligvis gøre det muligt for stør at leve i dette vandløb.

Hvorfor er det usandsynligt, at støren selv kan genindvandre til Danmark?

Støren er kun udbredt i den østlige del af Østersøen, hvilket gør det usandsynligt, at den vil genindvandre til Danmark af sig selv. Dette skyldes de naturlige udbredelsesmønstre og geografiske forhold for arten.

Hvad er vigtigt for at hjælpe med at bevare størarten?

For at hjælpe med at bevare størarten er det afgørende at opretholde egnede gydeområder med de rette betingelser, herunder stenet bund og rigelig fødevaregrundlag. Desuden er det nødvendigt at sikre god vandkvalitet for at sikre, at ynglen har optimale opvækstvilkår.

Hvad er betydningen af forekomsten af insektlarver, små krebsdyr og andre fødeemner for størens overlevelse?

Insektlarver, små krebsdyr, bløddyr og småfisk udgør vigtige fødekilder for støren og dets yngel. Disse fødeemner er essentielle for størens biologiske behov og spiller en afgørende rolle for artens overlevelse og trivsel i dens naturlige levesteder.

Alt du behøver at vide om Admiralen • Laksen: En Fascinerende Fisk i Dansk Natur • Alt du behøver at vide om Benved • Havørnen: Majestætisk rovfugl i Danmark • Almindelig netbladhat: En guide til en almindelig, men giftig svamp • Avnbøg: En hårdfør træart i den danske natur • Alt Om Snæbelen: En Sjælden Skat i Vadehavet • Birkemusen: En Lille Gnaver Med Stor Betydning • Bæveren: Europas Største Gnaver • Mirabel – Den Skønne Kirsebær-Blomme •